Glutenfri Vaniljekranse/ vaniljekager

Julen er fantastisk og vi elsker julebag. Noget af det der kan være svært at få fat på i supermarkederne er glutenfri julesmåkager. Vi nyder at bage vores egne og de smager så godt, lækre sprøde og julet.

Jeg vil gerne dele vores opskrift på glutenfri vaniljekranse med jer. Her hjemme bliver det ofte vaniljekager istedet, da børnene gerne vil stikke dem ud med forme.

Det skal du bruge:

  • 150 g smør
  • 185 g sukker
  • 240 g Fuldkornsrismel
  • 90 g Kartoffelmel
  • 2 tsk bagepulver
  • 3/4 dl kokosmælk
  • 4 - 5 tsk vaniljesukker

 

  1. Bland alle ingrediensene
  2. Hvis du ønsker kranse skal dejen i sprøjtepose og sprøjtes ud på bagepladen.
  3. hvis du ligesom os gerne vil have vaniljekager istedet skal du sætte dejen på køl i ca. 1 time og derefter rulle den ud mellem to stk bagepapir og udstik dine figurer.
  4. tænd ovnen på 175C varmluft.
  5. Bages øverst i ovnen i 13 min.
  6. De skal køle helt af inden de spises eller i dåse.

Denne dej er en grund dej og kan mikses med forskellige krydderier.

Du kan finde opskriften på pebernødder lige her.

Tilbage til blog